FitMom Aalborg tilbyder både træning, behandlinger og vejledning. De har kompetencerne til at tage hånd om kvinden – uanset om det gælder ufrivillig barnløshed, en graviditet eller genoptræningen efter en fødsel. Der er fokus på at forebygge og mindske risikoen for gener senere hen i livet, fremfor at behandle når skaden er sket.
Teamet bag FitMom har både erfaring og de faglige kompetencer med bl.a. fysioterapeuter med speciale i gynækologisk, urologisk og obstetrisk fysioterapi, delte mavemuskler, fertilitet og graviditet. Derudover er der også tilknyttet både en psykomotorisk terapeut, coaches, kostvejledere og en jordemoder.