Mmm, iskaffe!
De seneste par år har den trendy iskaffe plaget vores alles sociale medier. Du har måske også set den i bybilledet eller på diverse hyggelige caféer. Den findes i alle former og farver og kan tilpasses vores helt egen smag og måske netop derfor er iskaffen blevet så populær. Den plejer vores æstetiske sans, kompletterer vores koffeintrang og med dens enkle kombination får den os til at føle os et skridt tættere på sol og sommer.
Hvad skal egentlig i en iskaffe?
For at lave den simple sommerdrik derhjemme behøver du kun få ingredienser. Isterninger, kaffe og mælk. Egentlig kan iskaffen også laves på vand fremfor mælk, hvis du ønsker en mere fremtrædende kaffesmag. For at mildne den bitre eftersmag af espresso kan du søde iskaffen med sirup, som også kan tilføje et ekstra pift af f.eks. karamel, vanilje eller hasselnød, men den kan også sagtens sødes med sukker, sødetabletter eller hvad enten dit foretrukne sødestof må være.
I de varmere sommerdage er iskaffen super let tilgængelig og nem at sætte sit helt eget personlige præg på.
Ha’ en rigtig god sommer og husk at få nok væske, måske i form af en kold kaffe.