Lav en farverig kongekrone
Gør kongekronen til fastelavn lidt mere festlig og farverig med modellervoks. Se her hvordan du gør.
Det skal du bruge:
- En kongekrone i pap (vi har her brugt en pakke med 6 små kroner i guld fra Partyland til kr. 39,-)
- Modellervoks i forskellige farver (vi har her brugt Børnenes Kartels eget modellervoks til kr. 19,95 pr. bøtte)
Sådan gør du:
Hvis du har flere små kroner, så sæt dem sammen til en stor krone.
Hvis der er dutter i toppen af kronen, skal de klippes af.
Form små kugler i modellervoks i forskellige farver. Sæt modellervokskuglerne på i toppen af kronen i det farvemønster du ønsker.
Lad det tørre, så modellervoksen sætter sig.