Inspiration til dette års adventskrans

Inspiration til dette års adventskrans

Mangler du inspiration til dette års adventskrans?

Blomsterdekoratør Sofie Nørgaard, som står bag Sofie Nørgaard Blomster, har kreeret to smukke bud på årets adventsdekoration.

Første bud

Det første bud er en adventskrans med sølvpynt og lærkegrene, som er bundet af lavgrene, der er med til at give den flotte bund. De grå træstjerner, de små sølvkugler og snefnug er limet fast eller stukket direkte i kransen.

Sofie har valgt at bruge stagelys, da de giver en elegant lethed i forhold til bloklys. Stagelys er samtidig nemme at udskifte, så der er brændetid til hele december.

Lysene er placeret på den ene side af kransen, da det giver en smuk forside og plads til de mange lærkegrene, der giver kransen et flot, naturligt udtryk, og som skaber kontrast til de mange sølv ting.

Sofie har tilføjet et gevir, som giver en god effekt og understreger det nordiske udtryk.

Alt du skal bruge for at gøre Sofie kunsten efter:

  • Lavgrene
  • Stagelys
  • Lysholdere
  • Træstjerner
  • Sølvkugler
  • Sølv snefnug
  • Lærkekogler
  • Gevir

Du finder meget smukt pynt til adventskransen eller til dit julehjem i Bahne og H&M Home i Shoppen Aalborg. Her ser du blandt andet de smukkeste, afdæmpede glaskugler fra Bahne.

Andet bud

Sofies andet bud er en adventsdekoration i et smukt, rustent stålfad, hvor der er placeret oasis i bunden. Det er nemt at arbejde med, og sikrer, ar fyrgrenene forbliver grønne.

Sofie har igen valgt at bruge stagelys, som giver mulighed for at udskifte lysene, hvis de når at brænde ned, inden december er ovre.

Hun har samlet mange af materialerne i naturen og kombineret med fine julekugler, som tilfører lidt ekstra julestemning til den smukke adventsdekoration.

Dekorationen er holdt i naturlige farver som sart grøn og kobber, der giver den nordiske stil, som Sofie gerne vil fremhæve.

For at lave en adventsdekoration som Sofie skal du bruge:

  • Fad
  • Oasis
  • Stagelys
  • Lysholdere
  • Julekugler
  • Påfuglefjer
  • Husløg
  • Bark
  • Kogler
  • Rensdyrmos
  • Kobberstjerner
  • Fyrgrene

Tag familien med på skovtur og saml materialer til årets juledekorationer og besøg Shoppen Aalborg, hvor du i Bahne og H&M Home finder et stort udvalg af pynt til adventskransen.

Du kan stadig nå at købe billet til vores event tirsdag 27. november, hvor Sofie kommer og hjælper med at lave den flotteste juledekoration. Se mere her.