Skip to main content
Events

Heltefestival

Heltefestival i Shoppen

Bamsehospital, kreaworkshops, seje biler og masser af helte. Kom til heltefestival i SHOPPEN 10.-11. maj 2025, hvor vi samler ind til Kreaheltene og Legeheltene. Begge dage byder på masser af aktiviteter for hele familien. Aktiviteterne koster et symbolsk beløb, der ubeskåret går til det gode formål.

Vi opdaterer løbende programmet, men herunder kan du se hvilke aktiviteter, du kan glæde dig til!

Heltefestival

Lørdag 10. maj og søndag 11. maj begge dage kl. 10.00 – 14.00

  • Bamsehospital
  • Børnenes Førstehjælpsskole
  • Mød dine helte fra Star Wars
  • Heltenes kagemarked
  • Heltenes markedsplads
  • Legeheltenes største forhindringsbane
  • Smykkeworkshop med Du er Smyk
  • Workshop med papirblomster
  • Prøv din drømmebil
  • Lav krea med Kreaheltene
  • Besøg Helteshoppen
  • Lovingly + Flawless wellness
  • Bankospil afholdt af Støtteforeningen for Børnefonden
  • Heltekort med overraskelser i butikkerne

Hvad er kreaheltene og legeheltene?

Kreativitet, leg, fordybelse og fantasi er værdifuldt og udviklende for alle børn (og voksne). Men for børn og familier, der har sygdom og diagnoser tæt inde på livet, kan det ofte være sværere at finde tid, rum og rammer til de kreative lege og aktiviteter.

Kreaheltene arbejder, gennem deres mobile værksted, for at skabe et frirum fyldt med fantasi, fordybelse og kreativ udfoldelse for disse børn og deres familier. Et kreativt frirum for børnene og deres forældre Kreaheltene er et frirum på hospitalet, hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Her er der plads til fantasi, til at skabe noget og til at udtrykke sig, til fællesskab og nye venskaber.

Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark. Legeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed.