Elgiganten udvider med ny køkkenafdeling
Der er nyt at opleve hos Elgiganten i Shoppen i Aalborg City Syd.
Efter en større ombygning har butikken nemlig åbnet en helt ny og moderniseret epoq-køkkenudstilling med fokus på inspiration, funktionelle løsninger og personlig rådgivning.
Her kan kunderne nu gå på opdagelse i forskellige køkkenmiljøer og få hjælp til alt fra små opgraderinger til større køkkenprojekter. epoq er Elgigantens eget køkkenkoncept og tilbyder moderne køkkener, garderober og vaskerumsløsninger i et stilrent, skandinavisk design – med mulighed for at tilpasse både farver, materialer og indretning efter behov.
“Vi har investeret i en helt ny udstilling, fordi vi oplever stor interesse for køkken- og boligforbedringer. Det har været vigtigt for os at skabe en inspirerende oplevelse, hvor kunderne nemt kan finde løsninger, der passer til deres hverdag,” fortæller Prakash Indrasenan, varehuschef i Elgiganten i Shoppen.
I den nye afdeling kan kunderne blandt andet få inspiration til opbevaring, bordplader, hvidevarer og smarte løsninger til hverdagen – samtidig med at butikkens køkkenspecialister står klar med rådgivning og hjælp gennem hele processen.
Med den nye køkkenafdeling styrker Elgiganten samtidig deres fokus på bolig og hjemmet som en endnu større del af kundeoplevelsen i butikken.


