Besøg SHOPPENS juleunivers alle dage frem til jul i samme åbningstid som butikkerne. Juleuniverset åbner torsdag 16. november kl. 12, hvor vi serverer gløgg og æbleskiver til de første, der kigger forbi.
Årets julebord
I juleuniverset finder du masser af inspiration til julen. Der er tre smukke juleborde fra henholdsvis Bahne og H&M, hvor du kan finde inspiration til hvordan årets julebord kan se ud. Find et bord med Hammershøi julestel, et grønt og iøjnefaldene julebord med Lyngby stel og et mere klassisk bord med stel og pynt fra H&M Home.
En magisk juledekoration
Jonas Jensen har lavet to bud på en magisk juledekoration. I juledekorationsområdet er der plakater med DIY til både en simpel og en mere eventyrlig juledekoration. Tag billeder af det og lav årets juledekoration derhjemme, eller medbring fad, lys og julekugler og lav din juledekoration her i juleuniverset. Hver torsdag fra kl. 14 stiller vi halmringe, ler, ståltråd, mos og grankogler frem til fri afbenyttelse for dem der vil lave juledekoration. Der er til i alt 30 juledekorationer, så det er først-til-mølle princippet, der gælder. Du kan evt. købe lys, julekugler og pynt i Bahne eller H&M Home eller tage med hjemmefra.
Gaveindpakning
Vi har lavet nogle forskellige idéer til gaveindpakning, som du måske kan finde inspiration i til julens gaver. Der er både et pakkebord med forskelligt julepapir og et kreabord med forskelligt bånd, grangrene og andre sjove ting man kan klippe ud og klistre på sine julegaver.
En julehistorie
Kig også forbi de forskellige nissebo med små historier om SHOPPENS nisse, der besøger andre nisser, der plejer at bo i Bahne og Børnenes Kartel.
KREASHOPPEN juleedition
Vi elsker at være kreative i SHOPPEN, og det kommer især til udtryk her i juleuniverset. Se programmet for KREASHOPPEN herunder:
Hver mandag frem til jul: Tag børnene med og lav kalenderlyset sammen her. Vi har ler, små grankogler og lidt pynt, som I frit kan benytte jer af. Medbring selv lys og fad/skål eller køb det hos Bahne eller H&M Home.
Hver tirsdag frem til jul: Lav adventsgaver eller julegaver til mor og far eller bedsteforældrene.
- 21/11: Lav en snekugle med perlefigur
- 28/11: Lav en julekugle med tegning i
- 5/12: Lav et smykke af perler
- 12/12: Tegn på strømper
- 19/12: Mal et krus
Hver onsdag frem til jul: Pynt på småkager med glasur og krymmel fra Dr. Oetker.
Hver torsdag frem til jul fra kl. 14: Lav en juledekoration med inspiration fra Jonas Jensen. Halmring, ler, ståltråd, mos og grankogler til de første 30 juledekorationer hver torsdag.
SHOPPENS julekalender
Glæd dig til SHOPPENS julekalender fra 1.-24. december. Kig forbi juleuniverset og tjek dagens låge. Måske der er en gave fra SHOPPENS nisse deri. Lågen bliver nogle gange fyld op med gaver flere gange i løbet af dagen, og andre dage er der kun én lidt større gave deri. Hvis der er flere ting i lågen, så husk kun at tage én ting, så der også er til de næste, der kommer forbi. Følg med på SHOPPENS Facebook og Instagram for sneakpeak fra dagens låge.