Få en god oplevelse
i det Nye Shoppen

Events og tiltag for kunderne er en stor del af det nye Shoppen og noget af det, vi lægger meget vægt på. Der skal være noget ekstra for vores kunder, så de får en god oplevelse med herfra.

Vi fejrer naturligvis alle højtider, specielle dage m.m.

400 gratis fastelavnsboller og kreativ udklædning - det blev en superdag!

Søndag 7. februar holdt vi fastelavn, hvor vi delte 400 gratis fastelavnsboller ud, der blev spillet stemningsmusik fra en lokal musiker, Jonas Ringtved, og vi afholdt udklædningskonkurrence med en professionel fotograf.

Vores mål var at gøre noget lidt anderledes end det traditionelle ”slå katten af tønden”, som kunne opleves 5-6 andre steder bare i City Syd området, og det blev taget godt imod. Allerede en halv times tid efter eventens opstart fik vi os noget af en overraskelse.

Papkasser på hjul, tyggegummimaskine og Barbie-dukke kasse i menneskestørrelse

En familie kom slæbende ind med en lyserød papkasse på hjul og en anden papkasse formet som en tyggegummimaskine. Ved siden af var der to fine udklædte piger - den ene trådte ind i kassen og blev til en original Barbie dukke med stregkode og det hele ned til mindste detalje, og pigen ved siden af fik den anden papkasse over sig og var nu forvandlet til en fin tyggegummimaskine.

Hvor var det dejligt at opleve sådan en kreativitet. Det var Barbie dukken, der løb med sejren af præmien om billetter til Snehvide på Is i Aalborg Kongres & Kultur Center. Efter fastelavn har vi også fejret Valentins dag og haft en vinterferie fyldt med sjove aktiviteter. 

Som noget nyt her i det nye Shoppen vil vi foruden de traditionelle events gerne forsøge at skabe noget anderledes. Derfor kan vi i den kommende tid præsentere Shoppens egne events med super gode tilbud og sjove aktiviteter. Hold øje på vores website og sociale medier, hvor vi hele tiden opdaterer med nyheder om kommende events og tiltag.

Se Shoppens eventkalender her >>

KONXION A/S